Hvorfor hypnose?

Hypnose er en kombination af fokuseret opmærksomhed og mental afslapning, hvor hjernen er særlig modtagelig over for nye tanker og ideer.

At være i hypnose kan bedst beskrives som at befinde sig et sted imellem vågen og sovende tilstand. Det er en naturlig tilstand, vi ofte er i uden at vide det. og alle kan guides til bevidst at gå i denne behagelige og afslappede tilstand. Det kan sammenlignes med en tilstand, vi alle kender: at falde i staver foran rattet, tv’et eller midt i opvasken. Sportsfolk oplever også at komme i denne trancelignende tilstand. Kendetegnende for hypnose er, at du bevarer kontrollen og kan gå ud af hypnosen, hvis du ønsker det.

Hypnose er et samarbejde mellem hypnotisør og klient. Et samarbejde, der gør det muligt for klienten at dæmpe hans/hendes bevidsthed, så underbevidstheden træder tydeligere frem. Da bevidstheden er kritisk over for nye inputs og ideer, er det derfor en god ide at lægge en dæmper på den.

​

Vores hjerne er sammensat af 2 slags bevidstheder. Det bevidste sind (fylder 10-20% af den vi er) som har med sund fornuft, rationalisering, analysering og fortolkning at gøre.

Det underbevidste sind (fylder 80-90 % af den vi er) Det lagrer alt, hvad vi har set, hørt og oplevet, siden vi blev født. Man siger at 80-90 procent af  vores personlighed, den måde vi oplever os selv og andre på, vores adfærd, vaner, mønstre, følelser, tanker og overbevisninger er  styret af underbevidstheden. Dette er hensigtsmæssigt i forhold til de positive færdigheder, vi får gennem livet, f.eks. at gå, at cykle, vores skole/uddannelsesmæssige færdigheder, sociale kompetencer, empati osv. Men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis det, vi har indlært/lagret i vores underbevidsthed, skaber problemer for vores daglige liv. F.eks. angst, fobier, følelsen af ikke at være god nok, samt mange andre ting.

Underbevidstheden er en slags automatpilot, der ikke kan lide forandringer, den foretrækker, at vi lever vores liv, som vi plejer at gøre, også selv om det ikke altid er sundt for os.

Vores bevidste sind ved det hele.  Vi har læst og hørt fra psykologer, coaches, livsstilseksperter, diætister, venner, veninder og andre kloge hoveder, hvad vi skal gøre for at ændre vores liv.

​

• Du skal lære at elske dig selv.

• Du skal tilgive, så du bliver fri af din vrede.

• Du skal tænke positivt.

• Du skal blive bedre til at passe på dig selv.

• Du skal øve dig i at sige fra, sætte grænser og sige nej.

• Du skal blive bedre til at række ud og bede om hjælp.

• Hvis du gør sådan her, så taber du dig, får det bedre med dig selv, får mere tid, bedre økonomi,  bliver en bedre mor/far/kæreste/veninde, osv. osv.
   

Vi ved det hele, men det er meget nemmere sagt end gjort. De fleste af os har oplevet, at vi i perioder har haft succes med at lave nogle forandringer. Efter noget tid falder vi tilbage til gamle mønstre, vaner, adfærd og overbevisninger. Så gør vi igen, som  vi altid har gjort. Fordi underbevidstheden hader forandringer.

Når man arbejder med terapi, siger man, at problemet findes i det bevidste sind, og løsningen findes i det underbevidste sind. Dette gør hypnose særdeles effektiv, da vi i hypnose har adgang til at kommunikere med vores underbevidsthed.

I hypnose kan vi arbejde med negative, begrænsende følelser, som er lagret i vores underbevidsthed. Hypnose er derfor en unik metode til at ændre på fastlåste mønstre, vaner og overbevisninger, som kan være en forhindring i forhold til at leve det liv, vi gerne vil leve.

Det kan være manglende selvfølelse, overspisning, angst, stress, depression, fobier, eksamensangst o.s.v. Disse mønstre og overbevisninger er ofte grundlagt I barndommen. Men kan også være skabt af enkeltstående små eller store traumatiserende oplevelser som mobning , vold, dårligt arbejdsmiljø, overgreb og lignende.

​

Hypnosens Historie

Hypnose er en ældgammel behandlingsform. Mennesker har i flere hundrede år været optaget af, hvordan man gennem trancelignede tilstande har kunnet se og opdage ting inden i sig selv, som ikke er muligt ved almindelig dagsbevidsthed.

I 1800 tallet var der en del læger, der beskæftigede sig med hypnose som behandlingsform. En engelsk læge i Indien, Esdaille, beskrev i en bog, hvordan han havde foretaget mere end 500 operationer, hvor han bedøvede med hypnose. Det var før de kemiske bedøvelsesmidlers tid.

Freud studerede lige før 1900 på den ene af to franske hypnoseskoler. I sine første år som læge, anvendte han hypnose men gik bort fra det, da han i stedet udviklede sin analytiske metode.

​

Der var læger og psykiatere, der arbejdede med hypnose op gennem første halvdel af 1900 tallet, men det var ikke nogen særlig anerkendt metode. Dels fordi den klassiske autoritære metode kun virkede på nogle mennesker, dels fordi psykoanalysen var “in” og endelig, fordi metoden ofte blev forbundet med scenehypnotisørens optræden og derfor ikke kunne tages alvorligt.

Imidlertid skiftede det i 1950´erne, hvor American Medical Society anerkendte hypnose som metode. Dette skyldtes Milton H. Erickson (læge, psykiater og hypnoterapeut 1901-1980). Han videreudviklede den autoritative, klassiske hypnose til en mere fleksibel metode, som alle kan bruge. Han kaldes den moderne hypnoses fader, og hans metoder er i dag en stor del af grundlaget for den terapeutiske eller kliniske hypnose.

Hvad er forskellen på hypnose og hypnoterapi?

Det kan være svært at skelne mellem hypnose og hypnoterapi. Det kan skyldes, at der ikke er stor forskel på de to metoder. Overordnet dækker begreberne hypnose og hypnoterapi det samme, hvor behandleren i begge tilfælde anvender hypnose i deres terapi. Men der er dog nogle forskelle, som jeg her vil forsøge at tydeliggøre.

Hypnose

Ved hypnose arbejder hypnotisøren grundlæggende med at bringe mennesker i en meget afslappende og rolig tilstand. En afslappet tilstand gør det muligt at åbne og nå ind til kernen af personens udfordring, hvor behandleren kommer med hypnotiske forslag (suggestioner) til at ændre den ønskede adfærd eller tankegang hos personen. Hypnotisøren kan give suggestioner om at opleve følelser, fornemmelser, opfattelser, overbevisninger eller fysiske symptomer på en anden måde, så de ikke længere udgør et problem. Hypnotisøren vil gerne give suggestioner, der skaber ro, tillid, velvære og positive følelser og tanker.

Hvis man eksempelvis kommer til hypnotisør for at holde op med at ryge, kan hypnotisøren give suggestioner såsom ”Du har ikke længere lyst til at ryge”, eller ”Du er ikke ryger længere”. Når man er i denne åbne tilstand, vil hjernen også være åben for at tage imod forslag (suggestionerne), hvis det er noget, du selv ønsker at ændre.

Ved den klassiske hypnose er der ikke så meget samtale, men her bliver man mere guidet og foreslået tankemønstre og adfærdsmønstre. Når man bruger ordet hypnose, vil man altså i højere grad anvende suggestioner frem for samtale.

Hypnoterapi

Ved hypnoterapi starter behandleren også med at bringe personen i en rolig tilstand, hvor man er fuldstændig afslappet og tryg. Men her bruger behandleren hypnose mere terapeutisk end ved almindelig hypnose. Det gør behandleren således, at der ved hypnoterapi er mere dialog og samtale end ved hypnose. Der bliver altså her anvendt flere terapeutiske redskaber for at fremme udvikling og forandring, end der gør ved den klassiske hypnose, hvor det mere er suggestioner end samtale, der præger behandlingen. Det er meget forskelligt, hvilke terapeutiske redskaber hypnoterapeuten anvender. Som 5-PATH hypnoterapeut, bruger jeg de nyeste, mest effektive og dybdegående metoder der findes inden for hypnoterapi.